Forklarer krig til børn: de rigtige ord og de forkerte

Billederne på tv, stemmerne i radioen, taler fra voksne i parken: at komme i kontakt med information om konflikten i Ukraine er uundgåelig, selv når man er lille. At forklare krigen for børn uden at alarmere dem, men at lade dem forstå noget, er derfor en opgave, som enhver forælder må føle er af primær betydning.

Sig ikke "Bare rolig" , hvis din stemme ryster

«Tænk på, at børn forstår, selv når de virker distraherede. Måske ikke ordene, eller ikke alle sammen, men stemmens tonefald og alle de non-verbale elementer i kommunikationen rører ved dem», forklarer Milena Spera, psykoterapeut, specialist i livscykluspsykologi, hypnoterapeut.

Dette gælder frem for alt «for hvad en forælder siger og ikke siger: hvis han siger "bare rolig" , men hans stemme og fagter viser angst, forstår barnet angsten. Faktisk endnu værre. Ud over angst forstår han, at forælderen ikke er sammenhængende«. Verbal og non-verbal skal matche, hvis vi forsøger at forklare krig for børn, men generelt når vi henvender os til dem.

Aldrig alene foran fjernsynet

Men konceptet gælder også for journalistiske reportager om krigen i Ukraine. "Børn, selvom de allerede er kommet i kontakt med vold gennem film og videospil, føler det særlige klima, der eksisterer på tv og radio i disse dage og forstår dets alvor, at de er gamle nok til at forstå ordene eller mindre," forklarer eksperten. Derfor er det vigtigt, at de ikke er fordybet i en kontinuerlig informationsstrøm, men at der, hvis de er foran fjernsynet, altid er en voksen med dem til at hjælpe dem med at tolke.

Krigsspillet for de små

Hver alder har naturligvis sine grænser. Men rådet om at skabe et rum og en tid til eftertanke gælder for alle: et øjeblik, hvor man kan stimulere børn med spørgsmål og vente på deres. I tilfælde af de små kan dette rum være legende: tegninger, historiebøger, men også spil kan hjælpe med at forklare krigen for børn. "For eksempel, og det er et værktøj, der er meget brugt i psykoterapi, kan vi iscenesætte en historie, hvor deres dukker eller legetøjsbiler er hovedpersonerne, en historie, hvor vi argumenterer og forsøger at skabe fred, selvfølgelig."

Opret et rum til at tale om det, altid åbent

For større børn kan du prøve at give en forklaring, så enkel som muligt, på hvad der sker, altid i form af skænderier, vrede, ønske om forsvar, med henvisning til episoder, de har oplevet (« Kan du huske at gang, hvor du var vred, men så kom læreren og fik dig til at slutte fred»).Spørg barnet, hvad det synes om det, det har hørt, fra dig eller fra andre. Og hvis han ikke svarer dig, er det lige meget, han vil vide, at han kan fortælle dig det eller stille spørgsmål til dig, når han har lyst eller behov for det.

Bøger, der hjælper med at forklare krig for børn

Bøger kan være meget nyttige, fra 3/4 år gamle. Som dem, der er foreslået af Giulia Giordano, børnehavelærer, der tager sig af bloggen "AlberoAlato" , dedikeret til undervisnings- og læseforslag til børn og teenagere.

For 3-6-årige
– Elzbieta, Flon Flon e musette, AER (2004)
– E. Battut, War, Open City (2004)– M. Terzagli og M. Zurcher, Ina, alfabetmyren, AER (2001)

Fascia 6-9 anni
– G. Rodari, The war of the bells, EL (2004)
– Claude K. Dubois, Akim corre, Babalibri (2014) – P. Van Hest, ill. Aron Dijkstra, Imagine War, Clavis (2017)

Range 9-12 år
– M. Morpurgo, syg. M. Lafirenza, jeg tror på enhjørninger, Rizzoli (2010)
– D. Calì og B. Serge, Fjenden. Et eventyr mod krig, Middle Earth (2015) – J. Teller, ill. H. V. Jensen, Forestil dig, at du er i krig, Feltrinelli (2014)

Hvad kan vi gøre

«At tackle emner som krig og fred kan være anledningen til et vigtigt pædagogisk øjeblik«, fortsætter psykoterapeuten: «Det betyder at arbejde med emner som medfølelse og nærhed». Det kan være nyttigt og rart at formidle tanken om, at barnet også kan noget på sin lille måde og invitere det til en praktisk gestus: en tegning, et skilt til at tage med til demonstrationen, en pose tøj eller spil til at give til flygtninge hans jævnaldrende.

Er du bange? Du har ret

Et andet grundlæggende råd, her som ved alle lejligheder: «Valider altid børns følelser: vrede, frygt, tristhed. Lad ham forstå, at hans følelser har en betydning, at det er norm alt, at du forstår ham, og så sandelig, brug lejligheden til at kommunikere til ham, hvis det er nødvendigt, at du også føler den samme følelse«.Et lille trick til meget bekymrede mødre, der har svært ved at forhindre det i at lække: indrøm det, men find et håb i den dystre følelse. "Jeg foreslår, at hvis en af forældrene er mere ængstelige, er det den anden, der forklarer krigen til børnene: det er vigtigt at hjælpe dem med at fortolke, hvad de føler, men at reducere mængden af angst til et minimum. Prøv at formidle din tilstedeværelse, altid ved deres side" .

Interessante artikler...